Ja så gik en laaang drøm i opfyldelse -
Jeg har i mange år drømt om at bygge en kitcar - men har ikke haft stedet, tiden, pengen eller mulighederne. Nu har jeg fået muligheden.
Jeg har aldrig bygget biler før, og slet ikke fra "bunden" - det har højst strukket sig til en Nitro R/C Buggy. Men nu må vi se hvordan det spænder sig af. Jeg har sat mig for at bygge en 356 Speedster fra Tygan - letter ændret til at kunne rumme min kone og to børn - så familliens motorcykel på 4 hjul :-) Jeg lagde ud med at købe en masse speedster dele fra Ebay, instrumenter og andre småting fra Vintage, osv osv osv indtil at jeg havde alle delene til at hælde i karrossen. En T1 fra 1968 blev købt via DBA (god årgang - er selv en 68'er), strippede den for alt jeg kunne bruge til projektet. Fik korte den 10.75" eller 273mm, så den passer med karossen plus at den kan godkendes. Derefter blev den sendt til sandblæsning og metalicering. Fik den derefter grundet og malet, og så igang med at montere alle de dejlige dele som jeg havde hentet hos K&B service.Efter at Bunden stod færdig, blev den samlet med karossen fra Tygan, og alle dele monteret i kabinen, tæpper, bagsæde, kaleche, instrumenter osv osv. Nu står den færdig malet, og færdig samlet, venter bare på foråret - vi ses der ude :-)
Speedy is born :-)
|